Juwel internt filter - En opsætning der giver mening.

Philip Johansen

Hjælper
Hjælper

Ferskvand
Rejer
Indhold:
  • Forklaring.
  • Juwels måde.
  • Den bedre måde.
  • Afslutning.

Forklaring:
Der er mange meninger om filtre, indvendige, udvendige, baggrund, bundfiltre mm. Nu er det sådan at Juwel sælger deres akvarier med hele pakken - lys, filter og varmelegeme. Det jeg vil dække i denne tråd er Juwel filtret. Det er nemlig en meget dyr og egentlig en lidt dum måde Juwel selv guider brugeren til at opsætte deres filter.

I det at Juwel vil have os til at have f.eks. filtervat i toppen hvor alt bliver suget ind er ikke optimalt. da alle filterpuder nedenunder ikke gør deres arbejde. Filtrene har forskellige tæthed og at have det tætteste øverst giver ikke mening, det vil slamme til med det samme - Samtidigt er filtervat ikke nemt at rense uden at det klasker sammen og skal udskiftes. Derfor oplever man at ens flow mærkant formindskes inden for kort tid da det er er stoppet til i toppen af filtret (i starten af filterevnen) og man derfor brænder igennem 5 filtervat puder på 5 uger. Det værste er nok ikke pengene, eller tiden men det at man smider vattet ud, og det er i det alle de gode bakterier sidder (når altså vattet er i toppen af filtret). derfor råder diverse hjemmesider der sælger dette vat, at man skal holde øje med akvariet efter, fordi balancen kan påvirkes at det fjernede filter materiale. Se billeder nedenfor.
1706369971300.png

1706370061416.png



Juwels måde:
1706370336394.png

I Juwels startpakke modtager man følgende. 1 nitrax svamp, 1 aktivt kul svamp, 1-3 Filter vat puder, 1 blå grov svamp og 2 fine blå svampe.

Som vist på billedet kommer flowet oppefra og derefter går den ned gennem de forskellige filtersvampe og materialer. Filtervat i toppen, aktivt kul, Nitrax filter, Grov svamp, Cirax keramisk filter materiale, der efter to fine svampe. Problematikken med denne opsætning er at alt materiale fra akvariet - Foder, blade og lort sætter sig i filtervattet og så kommer det ikke længere. Det vil sige at det som F.eks. det Cirax filter skal leve af ikke kommer ned til den del af kassetten og det giver bare ikke rigtigt mening, for det er her vi har den biologiske rensning af vores vand (ammonium til nitrit og nitrit til nitrat) Det er et af de vigtigste elementer i alle filtre.

Filtervattet kan købe i æsker med 5 puder i, de koster 15 kr. og op på nettet. Der kan findes bedre og billigere produkter hvis man selv gider klippe stykkerne til.

Aktivt kulfilter (det sorte) er i og for sig okay, men unødvendigt med et velfungerende filter. Det kan f.eks. fjerne de taniner som trærødder farver vandet med, men de taniner har en gavnlig effekt på andre ting, så derfor er vandskifte bedre i det lange løb i stedet for at købe kulfiltre.

Nitrax filtret er ret unødvendigt da det fjerner nitrat som vores flotte akvarie planter lever af, men det fjerner f.eks. ikke nitrit og ammonium som vores fisk bestemt ikke kan tåle. Så det er altså et filter element Juwel tjener penge på men som ingen vigtig funktion har, når man har et velindkørt filter.

Grov filtersvamp er super god, den tager alt det grove skidt som filtret suger ind (når der altså ikke er filtervat i toppen)

Fin filtersvamp er også super god, den tager stort set alt det som det grove filter ikke kan tage (når der altså ikke er filtervat i toppen).

Cirax keramisk filter materiale i boks Dette skal tilkøbes. Det fungere okay med boksen man får med. Dog skal selve materialet skifter hver 6 måned, og derved kan du kaste penge i hovedet på Juwel endnu engang.

Ud af alle de ting Juwel præsenterer er der 2 af deres vedlagte filter svampe man kan bruge i over 1 år. Derfor er det altså dyrt at køre det på deres måde, samt det ikke rigtigt giver det bedste filter man ellers kunne få.


Den bedre måde:
Filtret kan faktisk sættet op, så det ikke behøver at blive renset mere end hver 1-3 måned, filtervattet skal dog smides ud hver gang du renser (det er stadig mærkant billigere end 1 gang om ugen). Du får en langt større rensningsoverflade i filtret, og derved også en meget større bakteriekoloni i filtret, og det er jo det vi gerne vil have.

Hvis vi tager filtret oppefra og ned ligesom flowet vises på billedet. Så skal du have 1 grov blå filtersvamp, derefter 2 fine filtersvampe (de følger med akvariet). Derefter skal man have noget keramisk filter medie. Det kan være Seachem - Matrix, Jbl - micromec, superfish - pro media, hollow, super beeds mm. Der findes oceaner af slags man kan bruge. Til sidst kan man have Filtervat. Filtervat i bunden gør at de sidste urenheder i vandet bliver renset fra og bliver i filtret (svæver ikke rundt i vandet). Med denne opsætning har man altså et filter der renser vandet optimalt, samt at det kan køre længere i mellem rens.
Med denne metode bliver vandet og akvariet renset igennem via følgende stadier. Den grove tager, ja alt det grove i vandet, de to fine renser yderligere ud i skidt og snask, den keramiske del er her hvor der primært bliver nedbrudt de giftige stoffer ammonium og nitrit. Her virker kvælstofkredsløbet ligesom i bundlaget (se evt. tråden om kvælstofkredsløbet her på forummet https://danskeakvarier.dk/threads/hvad-er-kvælstofkredsløbet-de-tre-stadier-i-dit-akvarie.6/). Til sidst har du filtervatter (hvis man vil) som kan tage de sidste urenheder i vandet inden det bliver sendt tilbage ud i akvariet.

Hvis man er mere til at få vist tingene er der her en video (dog på engelsk) som viser ovenstående. Det er fra Pondguru.



Afslutning:
Det grundlæggende for alle os akvarister er vel at have fisk der trives, mindre arbejde (så vi kan nyde mere) og et velfungerende akvarie med en masse gode bakterier og klart vand. Det kan man få hvis man vælger at "pimpe" sit filter på denne måde, samtidigt sparer du i længden en masse penge på diverse filter indkøb - hvilket giver flere penge til flotte fisk, planter og andre ting man gerne vil have.

Juwels filtre er faktisk rigtig gode når de er sat op på en fornuftig måde, og man derfor få rigtig meget glæde ud af sit flotte Juwel akvarie (for de har sgu et fedt design).

Jeg håber at det kan hjælpe dig/jer med jeres akvarie nu eller i fremtiden.
 
Senest redigeret:
Back
Top